Tandlægeskræk

Vi er helt klar over, at tandbehandlinger tit opfattes som ubehagelige og smertefulde. Det lykkedes os næsten altid, under hyggelige og afslappede forhold, samt ved hjælp af omsorg, rutine og bedøvelse, at gennemføre behandlingerne uden smerter.

Tandlægeskræk er faktisk et dårligt navn, for det er ikke tandlægen, som man er bange for, men derimod selve undersøgelsen, instrumenterne eller behandlingen.

Hver tredje dansker lider af tandlægeskræk, og der er derfor mange, der har det som dig. Vi er vant til at behandle personer med tandlægeskræk, og vi gør vores bedste for at få dig til at føle dig i trygge hænder.

Tandlægeskræk – en ond cirkel

Er man bange for at gå til tandlægen, og undgår man derfor regelmæssige besøg og behandlinger, kan det medføre dårlige tænder og smerter. Dertil kommer skamfuldheden, som mange føler – dels over angsten og dels over ens dårlige tænder.

Nogle er så flove over deres udseende, at de helt undlader at smile i andres nærvær. Har man ikke været til tandlæge i lang tid, bliver man yderligere bange for at få dårlige nyheder, fx at man har mange huller, og at det vil koste mange penge at få tænderne lavet.

På denne måde bliver man fanget i en ond cirkel, der bliver værre og værre, hvis ikke den brydes.


Tandlægerne Elsebeth Houe Og Peter Søndergaard
Dannebrogsgade 1
1660 København V
Denmark
Tlf.: 33 24 30 58